VELKOMMEN TIL KISSA

KISSA er Aarhus Jazz Orchestras gule jazzcontainer og hang-out-place i musikhusparken til Musikhuset Swinger 2024.

Det kan du opleve i KISSA 16. - 19. juli

Familiekoncerter
Kaffebar
Leg med instrumenter
Hyggelig jazzmosfære

Sille & Palle

16. juli kl. 13:00
Scene: KISSA

Vær med til en skøn familiekoncert med Sille og Palle i Musikhusparken. Sille Grønberg og Palle Windfeldt er to af landets mest rutinerede musikere indenfor koncerter for børn. De har skrevet musikken til Ramasjangs populære børneprogram Rosa fra Rouladegade og Minisjangs helt nye animationsserie Lille Tut. Koncerten er for de 2-8-årige og deres familier.

LydLeg

16. og 17. juli kl. 14:00
Scene: KISSA

Foran KISSA står et hav af instrumenter med alverdens sjove lyde. Sammen med dem står også musiker og musikpædagog Frej Lesner, der inviterer til LydLeg, hvor børn og voksne kan lege med lyde i en stor fælles jamsession. Det vigtigste er at have det sjovt og lytte til hinanden. LydLeg tager udgangspunkt i improvisation, så alle kan hoppe ind i legen, når de har lyst. Og hvis det er svært at finde på noget, står Frej klar til at hjælpe. Alle er velkomne og kan være med uanset alder og viden om musik.

KASOLA Trio

17. juli kl. 13:00
Scene: KISSA

Tag børnene med Kasola Trio på en rejse rundt om solen og ned til det varme Vestafrika. Vi flyver med fuglene og besøger undervejs både stjernerne, drømmeland og andre sære steder hvor alt kan ske! På rejsen møder vi Dawda og den fantastiske kora – et traditionelt strengeinstrument fra Gambia, der er mange hundrede år gammelt. Men for Dawda er koraen ny hver dag!

Kongklave

18. juli kl. 13:00
Scene: KISSA

Musikken er fuld af melodier og rummer både stramme arrangementer og mere sprælske, legesyge passager. Med i bagagen har duoen nemlig en utrolig bred og spændende instrumentsamling, der spænder fra klassiske trommesæt og congas til børneklaver, klokkespil, syngeskåle og hundeskåle, så der er ingen grænser for, hvad makkerparret kan bruge til at skabe musikalske øjeblikke, som får både børn og voksne til at danse og synge med. Så grib dine trommestikker og kom og vær med!

Programmet ved KISSA opdateres løbende - så stay tuned ✌️