Musikhuset Swinger
8. -15. juli
Musikhuset Aarhus
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset har endnu engang fornøjelsen af at byde indenfor til "Musikhuset Swinger" under Aarhus Jazz Festival. Har man tidligere besøgt det traditionsrige "Ridehuset Swinger", kan man allerede nu begynde at glæde sig til at nyde fællesskabet, lækkerier til ganen og store musikalske oplevelser - med fri entré til størstedelen af koncerterne.
Musikhuset Swinger finder sted d. 8.-15. juli og byder på et mangfoldigt program med jazzmusik for enhver smag fordelt på fire scener i og omkring Musikhuset: Foyerscenen, Caféscenen, Spejlbassinscenen og KISSA i Musikhusparken. I løbet af festivalen kan du opleve hele 27 spændende koncerter med alt fra store bigbands til solokoncerter, fra traditionelt og råswingende jazz over eksperimenterende ensembler og til medrivende børnejazz.
Som altid spiller Aarhus Jazz Orchestra fire hovedkoncerter med fri entré, i år med titlen Celebrating Thad Jones. Den legendariske amerikanske komponist og bigbandleder ville i år være fyldt 100 år, og til koncerten hylder orkestret 100års fødselaren sammen med dirigenten Dennis Mackrel, der selv har haft Thad Jones’ musik og virke tæt ind på musikkarrieren.
Aarhus Jazz Orchestra og Musikhuset glæder sig til at byde velkommen til Musikhuset Swinger, der finder sted d. 8.-15. juli i Musikhusets foyer og sale samt ved KISSA i Musikhusparken.
Klik her for at se det samlede program til Musikhuset Swinger.