Tall Ships Races
Lørdag d. 3. august
kl. 19.00
FRI ENTRÉ
Mike Andersen, en mand og hans guitar, optræder til dette års Tall Ships Races sammen med Aarhus Jazz Orchestra i et musikalsk møde mellem jazz og blues.
Mike Andersen drager lige for tiden land og rige rundt med sin musik. På scenen står han alene med sin guitar og med meget på hjerte. Du har nu mulighed for at opleve Andersen i et helt andet regi, når han spiller sammen med Aarhus Jazz Orchestra til Tall Ships Races.
Som en ægte bluesmusiker dyrker Mike Andersen historiefortællingen, når han er ude og spille, og koncerten sammen med Aarhus Jazz Orchestra er ingen undtagelse. Sammen med dirigenten Nikolaj Bøgelund er der blevet sammensat en koncert, der rummer Andersens egne numre og andre kunstneres sange. Vi får blandt andet lov til at høre bigband-arrangementer af mastodonter som Ray Charles med Mike Andersen i front og 13 blæsere i ryggen.
Lyt til Mike Andersens akustiske soloudgivelse fra 2019 lige her: