High Score! Lyden af computerspillenes historie
Fredag d. 28. februar 2020 kl. 20.00 Stakladen, Aarhus C
Lørdag d. 29. februar 2020 kl. 16.00 Ry Højskole
Det er lyden fra arkadespillene på burgerbaren. Fra Nintendoen på det lokale bibliotek og den slidte PlayStation på barndomsværelset. Og det er lyden af de episke soundtracks til de nyeste computerspil.
Musik har altid været et bærende element i computerspil. Og det gælder helt fra 8-bit æraen med Super Mario til Hans Zimmers filmiske score til Call of Duty: Modern Warfare 2. Musikken trækker på et væld af genrer såsom funk, latin, swing og klassisk. Og det er musik, der, udover at være interessante kompositioner, også bidrager til spillernes indlevelse i fortællingerne.
Til High Score præsenteres fortolkninger af musik og temaer fra populære computerspil af bigbandet Aarhus Jazz Orchestra, alt imens spillene spilles live på scenen. Bigbandet suppleres af et tæt samspil mellem den 25-årige dirigent og spilentusiast John Riddell og forsker Andreas Lieberoth, der undervejs giver indsigt i computerspillenes udvikling i et musikalsk, samfundsmæssigt og psykologisk perspektiv.
High Score! Lyden af computerspillenes historie opføres i samarbejde med Århundredets Festival, der finder sted fra d. 28. februar til d. 8. marts 2020.
Læs mere på www.aarhundredetsfestival.dk.
Koncerten kan opleves her:
Fredag d. 28. februar 2020 kl. 20.00 Stakladen, Aarhus C
Lørdag d. 29. februar 2020 kl. 16.00 Ry Højskole