Tilbage til Alle begivenheder

Aarhus Jazz Orchestra med gæst: Mathias Heise

  • Musikhsuet Aarhus Thomas Jensens Allé Aarhus, 8000 Denmark (kort)
Aarhus Jazz Orchestra Ridehuset Swinger Sommerjazz Jazzfestival Musikhuset

Aarhus Jazz Orchestra med gæst: Mathias Heise

Onsdag d. 15. juli kl. 17.00 & 20.00 i Musikhusets foyer
UDSOLGT

I anledning af Sommerjazz i Aarhus spiller Aarhus Jazz Orchestra seks koncerter i Musikhusets Foyer i stedet for det traditionelle Ridehuset Swinger. Den første koncert er sammen med én af Danmarks bedste mundharpister - Mathias Heise.

Mathias Heise. Pressefoto.

Mathias Heise. Pressefoto.

Mathias Heise vandt som 20-årig verdensmesterskabet i kromatisk mundharpe, og fire år senere modtog han - som den yngste nogensinde - Ben Webster-prisen. Siden da har karrieren for alvor taget fart, og han har flere anmelderroste udgivelser bag sig, herunder bigbandpladen "The Beast" (med DR Big Band).

Til deres koncert i Musikhuset har Aarhus Jazz Orchestra inviteret ham til at spille med, og publikum kan - udover numre fra Mathias Heises eget bagkatalog - forvente udvalgte highlights fra arkivet og jazzhistorien. 

Aarhus Jazz Orchestras Sommerjazz-koncerter i Musikhuset dirigeres af Nikolai Bøgelund, der ved adskillige lejligheder har stået i spidsen af bigbandet.

Musikhuset Swinger 

Aarhus Jazz Orchestra har i årtier fået Ridehuset til at swinge med musik, mad og fællesskab i ønsket om at få jazzmusikken ud til et bredere publikum. I år er det altså Musikhusets Foyer, jazzorkestret skal forsøge at få i svingninger.

I 30 år træk har Aarhus Jazz Orchestra afholdt “Ridehuset Swinger” - et af de store trækplastre under Aarhus Jazz Festival hvor nøgleordene er fællesskab, mangfoldighed og store musikalske oplevelser. 
Udover Aarhus Jazz Orchestras egne koncerter med internationale solister, byder Ridehuset Swinger hvert år på mad, talks, barer og masser af koncerter med orkestre fra ind- og udland. 

I 2020 er Aarhus Jazz Festival - og dermed også Ridehuset Swinger - desværre blevet aflyst. I stedet for de årlige Ridehus-koncerter præsenterer Aarhus Jazz Orchestra derfor swingende jazzkoncerter i Musikhuset Aarhus’ foyer som en del af det nye tiltag Sommerjazz 2020. Det bliver derfor Musikhuset, der kommer til at swinge.

Oplev følgende koncerter til Musikhuset Swinger med Aarhus Jazz Orchestra:

15/7 kl. 17.00 & 20.00: Aarhus Jazz Orchestra med gæst: Mathias Heise
16/7 kl. 17.00 & 20.00: Aarhus Jazz Orchestra med gæst: Veronica Mortensen
17/7 kl. 17.00 20.00: Aarhus Jazz Orchestra - The Music of Quincy, Count and Duke

Praktisk information

Alle koncerter kommer til at foregå i Musikhusets Foyer for et siddende publikum. Der bliver maksimalt plads til 330 koncertgæster, så der er sikret god luft mellem folk. Det er tilladt for grupper, som i forvejen har tæt kontakt, at sidde på sammenhængende pladser. Alle forholdsregler bliver overholdt, så publikum kan føle sig trygge ved at komme.