Tilbage til Alle begivenheder

Aarhus Jazz Orchestra & Anna Bignami

  • Kvarterhuset Amagerbro 3 Jemtelandsgade København, 2300 Denmark (kort)

Foto: Aarhus Jazz Orchestra

Sehnsucht - Life Longings and the Pursuit of Happiness

Lad dig omslutte af jazzens dybe følelser, dragende længsler og store ambitioner. Sensucht – den dybe længsel efter noget for evigt tabt – danner ramme om helt nye værker skrevet til Aarhus Jazz Orchestra af den talentfulde dansk-italienske komponist Anna Bignami.


Fresdag den 13. juni kl 19.30-21.30
Kvarterhuset Amagerbro, København
Billetpris: 80 kr.

Der er lagt op til en unik aften med forførende nye jazzkompositioner, smukke melodier, og stærke solopræstationer, når den fremadstormende dansk- italienske komponist Anna Bignami præsenterer helt ny moderne jazzmusik skrevet specielt til Aarhus Jazz Orchestra. Anna Bignami afslutter sine studier i solistklassen, det højeste niveau ved Det Jyske Musikkonservatorium, med denne Debutkoncert.

Jazzkoncert om livets længsler og jagten på lykke
Til debutkoncerten kan publikum glæde sig til at høre bigbandets 16 sublime musikere fremføre Anna Bignamis smukke musikalske fortolkninger af Sehnsucht, et tysk ord, der var central i romantisk musik og beskriver en dyb længsel efter noget uopnåeligt eller for evigt tabt. Det kan handle om kærlighed, karriere eller velvære, men i sidste ende længes alle efter lykke. Med jazzkoncerten Sehnsucht – Life Longings and the Pursuit of Happiness ønsker Anna Bignami at give sin egen fortolkning af begrebet i moderne jazz.

Anna Bignamis kompositioner trækker tråde til både klassiske og nutidige udtryk og udfordrer bigbandets dynamiske lyd. Publikum kan forvente intense solopræstationer, dyb klanglig fordybelse og en musikalsk rejse, hvor melankoli og håb smelter sammen.

Et lysende talent på jazzscenen
Anna Bignami har på kort tid markeret sig som en af de mest interessante nye stemmer inden for jazzkomposition. Født i Italien og bosat i Danmark har hun samarbejdet med anerkendte ensembler som Kalaha, Abekejser og Athletic Progression. Hendes originale tilgang til jazzens sprog har vundet international anerkendelse, og i 2023 modtog Anna Bignami Aarhus Jazz Festivals talentpris for sit arbejde som komponist og dirigent.

Hendes værk The Blue Fairy blev kåret som vinder ved den prestigefyldte Sophie Desmarais International Composition Competition for Large Jazz Ensemble i 2022, hvor hun blev rost for sin klanglige finesse og evnen til at skabe en atmosfære, der balancerer mellem film noir og moderne jazz.

Anmelderrost debutalbum
I 2022 udgav Anna Bignami debutalbummet Nocturnes, som blev modtaget med begejstring af anmeldere. Blandt andet skrev Jazz in Europe:

“Nocturnes is a thoughtful and well-crafted album that successfully explores the musical and thematic possibilities of the nocturne in a contemporary jazz context. Bignami’s arrangements and compositions demonstrate a deep understanding of both jazz and classical traditions, resulting in music that is both respectful of its influences and forward-looking in its approach.”

Med Sehnsucht – Life Longings and the Pursuit of Happiness kan publikum glæde sig til en uforglemmelig koncertoplevelse, hvor tradition møder innovation, og hvor Aarhus Jazz Orchestra sammen med Anna Bignami bringer jazzens evige længsel til live.

Tidligere begivenhed: 12. juni
Aarhus Jazz Orchestra & Anna Bignami