Aarhus Jazz Orchestra sætter gang i folkefesten til The Ocean Race sammen med Oh Land (venstre) og eee gee (højre).
Aarhus Jazz Orchestra feat. Oh Land & eee gee
Søndag d. 4. juni kl. 20.30-21.30
GEM-Stage, Havnepladsen
Fri entré
Glæd dig til en hæsblæsende koncertoplevelse, når Aarhus Jazz Orchestra går på scenen til The Oceans Race i Aarhus med to førende og højaktuelle stemmer i dansk musik, Oh Land og eee gee.
Til koncerten kan du opleve velkendte superhits fra Oh Land, der siden sit debutalbum Fauna fra 2008 har udgivet flere anmelderroste albums og turneret verden rundt adskillige gange. Fra den danske sanger og komponists forrygende bagkatalog kan publikum se frem til at høre populære hits såsom White Nights og Sådan ligger landet i helt nye, storswingende arrangementer leveret af de altid veloplagte musikere i Aarhus Jazz Orchestra.
Danske Emma Grankvist aka eee gee har de seneste år markeret sig som en enestående stemme på den danske popscene med musik, der bevæger sig ubesværet i skellet mellem nyt og gammelt, nostalgi og tidsløshed. Sammen med det aarhusianske bigband vil hun sætte gang i festen med hæsblæsende fortolkninger af numre som Contraband og Killing it.
Tag dine bedste koncertkammerater under armen og nyd en strålende juniaften i selskab med nogle af de stærkeste profiler på Danmarks rytmiske musikscene.
KLIK HER for at læse mere om The Ocean Race Aarhus 2023.
På samme scene kan du også komme med på musikalsk jordomrejse for hele familien til koncerten Jorden Rundt med Katrine Bille og Aarhus Jazz Orchestra. Koncerten finder sted mandag d. 5. juni kl. 13.00 og er også en del af The Ocean Race. KLIK HER for at læse mere.