Aarhus Jazz Orchestra X AddisAbabaBand
4. SEPTEMBER KL. 20.00
GRIMHØJGAARD, GRIMHØJVEJ 20 I BRABRAND
BILLETPRIS: 140,-
Fredag den 4. september præsenterer GRIM og Aarhus Jazz Orchestra et nyt musikalsk samarbejde til én af “De Grimmeste Aftner" i Brabrand. Det 14 mand store Aarhus Jazz Orchestra møder det 12 mand store AddisAbabaBand, og med 26 mand på scenen + dirigent Nikolai Bøgelund, er der lagt op til en musikalsk og råswingende blanding af afrobeat, jazz, improvisation og funk.
Det musikalske samarbejde mellem de to orkestre kan indtil videre kun opleves denne ene gang - under åben himmel til “Danmarks hyggeligste havefest”. Her kan man lægge sig i græsset, nyde sommeren og en øl, og lytte til AddisAbababBands’ fængende afro-grooves tilsat et veloplagt og tight bigband. Et unikt musikalsk møde i en lige så unik ramme.
Et ordsprog siger "for mange kokke fordærver maden". AddisAbabaBand og Aarhus Jazz Orchestra vender dette ordsprog på hovedet og demonstrerer med koncerten, at et stort musikalsk fællesskab med friheden som ledestjerne kan skabe en spændende, sprudlende og eksplosiv musikalsk menu!
Kl. 18.30 er der desuden mulighed for at opleve koncert med unge musikere fra Frontsession, der varmer op til aftenens koncert.
De Grimmeste Aftner er udendørs koncerter beliggende i det naturskønne Grimhøjgaard i Brabrand. I løbet af sommeren 2020 kan du opleve stemningsfulde udendørskoncerter. Læs mere på www.grimgaard.dk.
AddisAbabaBand har fire udgivelser bag sig, har vundet Statens Kunstfonds hæderspris for bedste musik, og er indstillet til Carl Nielsen-prisen. Har spillet på et hav af venues og festivaler, herunder Roskilde Festival i 2018.
Aarhus Jazz Orchestra er et af Danmarks førende bigbands, spiller omkring 100 koncerter om året, og har ved flere lejligheder været nomineret til - og vundet - Danish Music Awards.
“Få i danmark spiller kosmisk dansemusik som AddisAbabaBand.”
Kristeligt Dagblad
“Alt i alt er musikken som en eksotisk rundrejse, der animerer til sanselig dans og videre udforskning af verdens vidundere.”
GAFFA
“Dansk afrojazz aldrig har lydt bedre. Det er skramlet og skarpt. Det er afro og Århus.”
JAZZ-blog
Klik her for at se udsendelse fra Tv2 Østjylland om AddisAbabaBand og deres plade.
Se koncertvideo fra AddisAbabaBand på Roskilde Festival 2018 her: