Fem blæsere fra Aarhus Jazz Orchestra mødes foran plejehjem og ældreboliger i Aarhus Kommune for at spille hyggelige vindueskoncerter. Med sig har de sanger og entertainer Kim Brandt.
Hvert forår og efterår besøger musikere fra det århusianske bigband kommunens lokalcentre med en koncert skræddersyet til målgruppen. I år har orkestret været nødt til at udskyde forårets koncerter, men i stedet for at lukke helt ned for jazzen, spiller orkestrets musikere nu udendørskoncerter for byens borgere.
Koncerterne varer ca. tyve minutter og består af velkendte danske klassikere såsom ”Det var en lørdag aften” og ”Jeg sætter min hat som jeg vil”. Der bliver derfor rig mulighed for at få gang i stemmebåndene sammen med sanger Kim Brandt.
Koncerterne finder sted her:
Torsdag d. 28. maj: Plejeboligerne ved Carl Blochs Gade & Ceres Huset
Onsdag d. 3. juni: Skelager Plejehjem
Torsdag d. 4. juni: Ældreboligerne ved Lokalcenter Vestervang & Hørgården Plejehjem
Koncerterne er forbeholdt beboere ved de pågældende plejehjem og ældreboliger.