Pede B & Aarhus Jazz Orchestra | Grimfest
1. august på Danmarks Grimmeste Privatfest, Aarhus
I september 2018 skete der noget magisk. Sammen med Grimfest gik Pede B og Aarhus Jazz Orchestra sammen om at spille til DANMARKS GRIMMESTE PRIVATFEST, hvor kærligheden til improvisation og musik blev forenet og hyldet. Nu sker det igen, men i stedet for at pynte et spillested op som Grimfest, er Pede B og Aarhus Jazz Orchestra blevet inviteret ud til ‘the real deal’.
Pede B har vundet flere priser for sin freestyle, som også vil være en bærende del af showet på Grimfest. Derudover er Pede B netop udkommet med surprise-albummet “Lille Lounge” - så mon ikke vi får fornøjelsen af af nye toner og gamle kendinge i en ny og jazzet version?
Aarhus Jazz Orchestra blev grundlagt i 1977, først (og ganske kort) med titlen Bred Ymer, og dernæst som Klüvers Big Band – et navn, der vækker genklang hos de fleste jazzkendere. Den legendariske Jens Klüver stod i spidsen og udviklede bigbandet fra et hobbyprojekt under studietiden til en af de vigtigste aktører på den skandinaviske jazzscene. I 2017 rundede orkestret sit 40-års jubilæum som en af de absolut stærkeste bigbands i Norden, og med mere end 80 årlige koncerter i både ind- og udland har orkestret dedikeret sig til at levere ekstraordinære koncertoplevelser for alle uanset alder og kendskab til jazzens verden. Med støtte fra Statens Kunstfond og Aarhus Kommune er Aarhus Jazz Orchestra det eneste rytmiske basisensemble i Danmark.