Lukket arrangement
AARHUS JAZZ ORCHESTRA SPILLER ENDNU ENGANG OP TIL FEST VED DET ÅRLIGE DM FESTEN I AARHUS
Det har i en årrække været en tradition, at Aarhus Jazz Orchestra har stået for det musikalske indhold til den årlige DM fest i Aarhus. I 2018 er ingen undtagelse! En mindre delegation af orkestret under ledelse af Nikolai Bøgelund trækker i år i spilletøjet med intet mindre end solisterne Ida Corr og Bogfinkevej!
DM Festen er et årligt arrangement afholdt af Aarhus Kommune i samarbejde med TV2 Østjylland, som ved prisoverrækkelser hylder lokale sportsudøvere, klubber og ledere. Til dette års awardshow vil Aarhus Jazz Orchestra sætte gang i festen og medvirke til, at DM Festens publikummer og seere får en storslået aften.
Ved DM Festen kigges der tilbage på året 2017 og på de sportsfolk i Østjylland, som har gjort sig særligt bemærkede med deres indsats inden for sport- og idrætsområdet. Til awardshowet uddeles blandt andet priser som Årets Idrætsforening, Årets Træner og Årets Østjyske Sportsnavn. Arrangementet har derfor rødder dybt nede i lokalområdet, hvilket gør det Aarhus-baserede Aarhus Jazz Orchestra mere end oplagt til at sætte ekstra krydderi på aftenen.