Julekoncert med Skt. Clemens Drengekor og Aarhus Jazz Orchestra
Fredag den 21. december kl. 19.30 Aarhus Domkirke
Billetpris: 195 / unge 150
Traditionen tro spiller Aarhus Jazz Orchestra julen ind i Aarhus Domkirke sammen med Skt. Clemens Drengekor og Clemens Knejterne under ledelse af Carsten Seyer-Hansen.
I år gæstes koncerterne af den formidable jazzsangerinde Indra Rios-Moore, som bl.a. er solist på den dobbelte Danish Music Awards Jazz prisvinder Buchanan Requiem i 2016. Indra vandt Danish Music Awards 2010 med cd’en ”In Between”, og har optrådt privat for kronprinseparret.
Til koncerten uropføres et nyt værk af saxofonist og komponist Cesar Joaniquet. Værket er skrevet specielt til Aarhus Domkirke og udforsker kirkerummets akustik og arkitektoniske udformning, bl.a. ved at lade musikerne bevæge sig rundt i kirken. Værket som er inspireret af catalanske julesange og kormusik, forener drengekoret, jazzorkestret og Indra Rios-Moore og skaber en særlig koncertoplevelse for publikum.
De smukke hvælv i Aarhus Domkirke sætter rammen for juleatmosfæren og de velkendte toner af juleklassikere. Kom til julekoncert med jazzet stemning og hyggen i højsædet!