Tilbage til Alle begivenheder

Jubilæumskoncert med Jens Klüver og Ann-Mette Elten

  • Aarhus Rådhus 2 Sønder Allé Aarhus C, 8000 Denmark (kort)

DEN LEGENDARISKE JENS KLÜVER, SELVESTE AARHUS JAZZ ORCHESTRAS FADER, SLÅR PJALTERNE SAMMEN MED DEN FOLKEKÆRE ANN-METTE ELTEN TIL EN FESTLIG SØNDAGSKONCERT FOR ÆLDRE I AARHUS' SMUKKE RÅDHUS.

Søndag d. 27. august klokken 11:00 og 13:00
Rådhushallen, Århus Rådhus
Pris: 30 kr. ekskl. gebyr inkl. kaffe og kage
 

UDSOLGT

Aarhus Jazz Orchestra fejrer sammen med de to Aarhuspersonligheder Festugen med en festlig koncert. Giro 413-klassikere og de største På Slaget 12-hits krydret med Aarhusfortællinger og anekdoter fra byens jazzmiljø sikrer en hyggelig dag for publikum i alle aldre, når Rådhuset traditionen tro slår dørene op til en eftermiddag i både jazz-og popmusikkens tegn. 

Som solist og med sit orkester - folkekære På Slaget 12 - har Ann-Mette Elten solgt mere end en million albums, der genremæssigt spænder fra 80’er pop som f.eks. ’Hjem til Århus’ til personlige udgaver af kendte Giro 413-klassikere, nyfortolkninger af salmer samt store klassiske arier, og derfor vil hun med garanti stortrives i rollen som bindeled mellem truppen af dygtige jazzmusikere og det festglade publikum.

Den anerkendte jazzmusiker og stifter af Aarhus Jazz Orchestra, Jens Klüver, vender tilbage til rollen som kapelmester i forbindelse med Festugen og bigbandets 40-års jubilæum. Jens Klüver startede jazzorkestret tilbage i 1977 under navnet Bred Ymer, der dog hurtigt skiftede navn til Klüvers Big Band og senere Aarhus Jazz Orchestra, hvor han stod ved roret til sin afsked i 2012.

Big bandet startede på hobbyplan, men har gennem de fire årtier udviklet sig til at være en regulær mastodont på både den danske og internationale jazzscene. Jens Klüver har således mange år på bagen som både saxofonist og kapelmester, og han vil sørge for, at både kvalitet og stemning er i top, når hele truppen af talentfulde musikere går sammen om at spille Rådhushallen op til et brag af en koncert.

FAKTA
Dato/tid: 27. aug. kl. 11.00-12.00
Sted: Rådhushallen, Aarhus Rådhus
Pris: 30 kr. ekskl. gebyr inkl. kaffe og kage via aarhusfestuge.billetten.dk og hos FO-Aarhus, Frederiksgade 78C, tlf. 87 46 45 00
Arrangeret af: Aarhus Festuge, Aarhus Jazz Orchestra, FO-Aarhus og Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune

Tidligere begivenhed: 19. juli
Ridehuset Swinger - South African Big Band Nights
Senere begivenhed: 30. august
The Voice of New Orleans