Tilbage til Alle begivenheder

KæmpeKor

  • Aarhus Domkirke Domkirkepladsen Aarhus C, 8000 Denmark (kort)

KÆMPE BØRNEKOR OG JAZZORKESTER SPILLER KIRKEHVÆLVINGERNE OP TIL ÅRETS KÆMPEKOR-KONCERT. KOM MED OG OPLEV KENDTE, DANSKE MELODIER TIL FAMILIEKONCERT I AARHUS DOMKIRKE!

Fredag d. 16. juni kl. 15.00 og kl. 16.30 i Aarhus Domkirke
Fri entré


Igen i år inviterer Aarhus Jazz Orchestra og Sangkraft Aarhus til KæmpeKor. Kom med og oplev et kor bestående af hele 210 sangglade elever fra fra Aarhus' skoler sammen med nogle af Aarhus' bedste pige- og drengekor. Temaet for dette års koncert er "Den danske sang". Under ledelse af Helle Høyer fra Sangkraft Aarhus sætter koret den danske sangskat i fokus i Aarhus Domkirke, hvor store klassikere som især Carl Nielsen er omdrejningspunktet for denne helt særlige koncert.

Medvirkende:
Assentoft Skole
Interskolen
Kragelundskolen Højbjerg
Viby Skole
Tranbjergskolen
Hasle Skole
Gammelgaardsskolen
Engdalskolens kor
Ejer Bavnehøj-koret
Aarhus Pigekor
Det Jyske Musikkonservatoriums Pigekor
Aarhus Musikskoles Juniorkor
Skt. Clemens Drengekor

Aarhus Jazz Orchestra vægter formidling af musik til børn højt i sit koncertvirke. Samarbejder med eksempelvis Magistratsafdelingen for Børn og Unge i Aarhus Kommune og Sangkraft Aarhus bidrager til, at orkestret kan skabe koncertoplevelser for børn og unge ud over det sædvanlige. Koncertoplevelser, som ikke alene er lærerige og dannende, men som er mindeværdige og betydningsfulde for børnene og giver dem en helt unik mulighed for at erfare musik af højeste kvalitet på egen krop.

Vi håber på at se jer til en glædesfyldt dag i selskab med en mangfoldighed af dejlige børn og ældre, samt en masse gode gamle melodier!

KæmpeKor er et samarbejde mellem Sangkraft Aarhus og Aarhus Jazz Orchestra, som siden 2013 har leveret nogle af de største koroplevelser i Aarhus.

KæmpeKor 2016 er støttet af Dansk Kapelmesterforening.