Tilbage til Alle begivenheder

Solar Walk - formidlingskoncert

  • Musikhuset 2A Skovgaardsgade Aarhus C, 8000 Denmark (kort)

FORMIDLINGSKONCERT FOR UDSKOLINGEN I RYTMISK SAL, MUSIKHUSET AARHUS

D. 2/10 kl. 10-11 opfører Aarhus Jazz Orchestra Solar Walk for udskolingen som formidlingskoncert. 400 elever er inviteret til at høre koncerten og opleve den visuelle rumvandring, som orkestret lægger lyd til. 
Vi glæder os til at tage imod dem! 

Solar Walk er en bigbandsymfoni og visuel forestilling om solsystemet og rummets erobring. Medrivende animationer, live jazzmusik og poesi udfolder fortællingen om vores solsystem og menneskets rolle i det. En kunstnerisk og fantasifuld rejse ind i naturvidenskaben og universet. Et rum, hvor vi kan lade alle de følelser, der knytter sig til naturvidenskabelige fænomener som The Big Bang og det at være menneske, få frit lejde.

Solar Walk består af et nyt værk skabt af Niels Marthinsen og Susi Hyldgaard, med Hyldgaard på vokal, samt en helt ny animationsfilm af den prisvindende animationsfilmskaber Réka Bucsi.

ORIGINS2017 er et samarbejde mellem fem aarhusianske ensembler: Aarhus Symfoniorkester, Århus Sinfonietta, Vokalensemblet GAIA, Aarhus Jazz Orchestra og Aarhus Sommeropera. Projektet præsenterer ny musik, der kan formidle store videnskabelige ideer og problemstillinger ved hjælp af musikkens evne til at vække dybe følelser. I koncerter, debataftener, foredrag og undervisningsforløb fortæller vi de helt store historier om, hvor vi kommer fra. Det handler om Big Bang, om rummet, om menneskets tilblivelse – og om vores forhold til de store naturvidenskabelige spørgsmål. Vi sætter ord på følelsen af at være et lillebitte menneske, der står og ser op på stjernehimlen en klar nat.

Solar Walk støttes af Aarhus2017, Aarhus Kommune, The Animation Workshop VIA University College, Statens Kunstfond og Aage & Johanne Louis-Hansens Fond.

Tidligere begivenhed: 29. september
Solar Walk